ideen om, at ‘penge ikke kan købe dig lykke’ har sejret i over et årti. Undersøgelser viste, at det var nytteløst at tjene over det, vi havde brug for for at dække vores grundlæggende behov og holde os ‘komfortable’, og endda kunne gøre os mindre glade. Men desværre er de dage væk. Socialforskere har nu fjernet alle rosenfarvede briller for at blive enige om et nyt motto: jo mere jo bedre.
i 2020 analyserede forskere data fra Office for National Statistics and Happy Planet-indekset for at finde ud af, hvor mange penge den gennemsnitlige Brite har brug for for at leve et lykkeligt liv. Svaret: 33.864 eller mere. Og det er den ‘mere’ del, der er nøglen. En undersøgelse offentliggjort i 2021 af Matteus Killingsværd fra University of Pennsylvania antyder, at jo flere penge vi har, jo lykkeligere er vi.
dette er ikke rent en ‘grådighed er god’ filosofi: det har mere at gøre med verdens tilstand og den ‘velværeulighed’, vi i øjeblikket oplever i meget af det. Rigere mennesker har en tendens til at have et bedre helbred, og bedre helbred har indflydelse på lykke. Rige mennesker, der bruger deres penge på at købe mere fritid og investere i oplevelser snarere end ‘ting’, kan også øge deres lykke.
selvfølgelig kommer lykke også fra forhold, jobtilfredshed og bare at nyde livet. Men penge i banken giver os større muligheder i mange af disse kategorier.
hvad der også påvirker vores lykke er, hvor meget vi har sammenlignet med andre. Hvis vi kan opretholde den samme levestandard som dem omkring os, vi oplever et højere niveau af velvære og så føler gladere. Hvis vi ikke kan, gør vi det ikke. ‘relativ afsavn’, som det er kendt, er uanset ‘absolut fattigdom’ – vi kan leve i et velhavende kvarter eller land, men hvis vi ikke har fået en ny bil, og vores nabo har, vil vi være utilfredse (ifølge videnskaben).
virkningerne af relativ deprivation forklarer, hvorfor gennemsnitlig lykke har været stillestående over tid på trods af kraftige stigninger i indkomst globalt. Skatter på ‘statussøgende’ udgifter såvel som højere indkomstskat kan mindske den negative indvirkning af relativ berøvelse på trivsel (og forklare, hvorfor de skandinaviske lande med høj skat ofte kommer øverst på de globale lykkemålinger).
men de fleste briter baulk stadig på ideen om højere skatter. Så for nu, at have flere penge end vores naboer og tjene mindst 33k kr.om året er det statistiske søde sted for os at være lykkelige, men ikke, i øvrigt, vores børn.
en undersøgelse i Psychology Today viste, at børn af velhavende forældre havde en højere risiko for at opleve depression, angst, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Forskere fandt også, at når vi bliver rigere, kan vi blive mindre etiske og mindre empatiske, da rigdom skaber en følelse af frihed, og jo rigere vi er, jo mindre bryr vi os om andres problemer og følelser.
i modsætning hertil fandt psykologer ved University of California i Berkeley og San Francisco, at folk med lavere indkomster er bedre læsere af ansigtsudtryk og mere empatiske.
så hvis vi ikke kører en mere avanceret bil end vores naboer eller føler os som flush, kan der være en vis trøst i denne enkle kendsgerning: vi er sandsynligvis meget pænere mennesker.
- hvorfor gør chokolade os lykkelige?
- kunne være lykkeligere hjælpe dig med at bekæmpe smitsomme sygdomme?
- kan solskin gøre mig glad?
- de top 10 lykkeligste lande i verden