fremmed eller ej, du er stadig min habibi

Habibi er et typisk Libanesisk ord. Ja, det er et arabisk ord. Men libaneserne har brugt det (og endda misbrugt det) i det omfang det sikkert kan betegnes som Libanesisk. Den bogstavelige oversættelse af ‘habibi’ er “min kærlighed” eller “min skat”.

når du kender denne kendsgerning, ville du høre ordet habibi hele din dag i Beirut. Lad dig ikke narre, men den libanesiske befolkning er ikke en gruppe af reinkarnerede Shakespeares. dette ord er næsten blevet en refleks eller en automatiseret tilføjelse i samtaler. Hver gang en mand vil bede en fremmed om en Tjeneste, han ville sige, “habibi kan du venligst give mig…?”Måske er det en høflig måde at henvende sig til en fremmed på. Det kunne være det. Men habibi har infiltreret alle niveauer af dialog. Selv mellem venner bruges habibi. Det bruges når sarkastisk, når man er høflig, når man er god osv. Det er blevet en passepartout eller et universalt udtryk. Du kan indsætte det, og det betyder bogstaveligt talt ingenting, men slags tilføjer noget. Nogle gange føler du bare behovet for at sige det eller skrive det i en samtale. Hvorfor? Nogle gange ved du det ikke.

hvad betyder dette dog? Er vi libanesere så kærlige, at vi føler behov for at bygge bro mellem mennesker? Eller har vi simpelthen forvrænget værdien af ordet? Det nemme svar er: habibi er en del af den libanesiske kultur. Selv komikere gør narr af dette aspekt. Jeg deltog i Jobranis sidste komedieudstilling i Beirut, og han efterlignede os libanesere (og arabere generelt) ved at sige habibi gentagne gange. Det er så indlysende og klar vores habibi-situation er.

en mand kan kalde en anden mand “habibi” og ikke blive afhørt, ligesom en kvinde kan kalde en anden kvinde “habibi” og ikke blive afhørt. En mand kan kalde en kvinde” habibi”, og omvendt, og de kunne bare være venner… eller endda fremmede. Denne overforbrug af ordet har gjort det tomt og forældet i forhold til dets oprindelige definition.

ligesom Benjamin diskuterede, hvordan kunstværkernes aura hindres af mekanisk reproduktion, hindres følelsen af ægthed af “habibi” af dens overforbrug. Det oprindelige ord, habibi, har sin bogstavelige betydning. Efter at være blevet overbrugt (gengivet) er lydbilledet “habibi” imidlertid ikke længere unikt. Det har ikke længere en aura. Det betyder ikke længere noget.

men stadig bruger vi det. Og vi vil stadig bruge det. Som en libanesisk kvinde, jeg indrømmer, at” habibi ” nogle gange kan blive ret irriterende på grund af dens manglende mening. Men på samme tid kan jeg ikke forestille mig ikke at høre det eller sige det.