boks 2: tjekliste over kritiske spørgsmål i vandsektoren
1. Balance mellem udbud og efterspørgsel
· Hvad har været de seneste tendenser i balancen mellem udbud og efterspørgsel efter vand? Hvad er beviset for dette, f. eks. tilgængeligheden af vand pr. caput og dets anvendelse eller nettovandbalancen? Hvor stor en del af de disponible forsyninger er der allerede indgået forpligtelser for?
· hvordan påvirker forventede tendenser i befolkning, fødevareselvforsyning og økonomisk vækst balancen mellem udbud og efterspørgsel i fremtiden?
· Hvordan vises balancen region efter region? Er visse lokaliteter særligt sårbare? Hvor muligt er det at supplere deres forsyninger fra andre steder?
· hvor ofte har der tidligere været en absolut mangel på vand, der nødvendiggør nødforanstaltninger, såsom rationering, begrænsninger i brug osv.?
· hvilke tendenser er der observeret i den reelle pris på vand, især hvor markederne opererer for at tildele knappe forsyninger?
· hvad er kvaliteten af data, der anvendes i vurderingen af vandsituationen?
2. Servicestandard
· er eksisterende landmænd alvorligt begrænset af vandets mængde, kvalitet eller pålidelighed?
· hvilken andel af befolkningen serveres ikke eller kun utilstrækkeligt med rent drikkevand?
· hvad er de gennemsnitlige niveauer af vandforbrug pr. indbygger for forskellige segmenter af befolkningen? Hvordan sammenlignes disse med andre lande under lignende klimatiske forhold og udviklingsniveauer?
· hvad er hyppigheden og forekomsten af vandmangel, nedbrud i behandlingsfaciliteter, suspension af normale tjenester eller rationeringsepisoder? Er sådanne tegn på systemisk krise mere almindelige i visse områder (f. eks. fattigere kvarterer, tørre områder) end andre? I landdistrikterne, hvor stor en andel af brønde og pumper er i funktionsdygtig stand?
· hvilken andel af befolkningen får regelmæssigt deres vand fra private leverandører? Er der nogen beviser på, hvad de betaler?
· er kvaliteten af vand til husholdningsbrug tilstrækkelig? Hvad er beviset for forekomsten af vandrelateret sygdom? Tager husholdningerne deres egne forholdsregler for at sikre sikkerheden i deres drikkevand?
· forsikrer landmænd og industrivirksomheder, der modtager offentlige forsyninger, sig selv ved at udvikle deres egne standby-eller supplerende kilder?
3. Økonomisk betydning af vandsektoren
· hvor vigtige er vandintensive sektorer i den nationale økonomi? (Inkluder ikke kun! landbrug, tung industri og forarbejdning, men også vandbaseret turisme og rekreation og sektorer, der er følsomme over for miljøkvalitet.)
· hvad er betydningen af kunstvandede landbrug til National fødevaresikkerhed, BNI og eksport?
· Hvad er nettobidraget pr. anvendt vandenhed eller pr. forureningsenhed for tunge industrielle vandbrugere og forurenere til økonomien (f. eks. ved hjælp af en objektiv foranstaltning såsom værditilvækst i verdenspriser)?
· er ovennævnte sektorers økonomiske bidrag væsentligt reduceret, hvis der tages hensyn til de miljøomkostninger, som de pålægger andre brugere, f.eks. industriel forurening, der påvirker fiskeriet, brugt vandingsvand, der forurener floder osv.?
· er vandknaphed ved at blive en begrænsning for udvidelsen af nogen større sektorer?
4. VANDKVALITETSINDIKATORER
· hvad er niveauet og tendensen i vigtige vandkvalitetsindikatorer på følsomme steder?
· overholdes vandforureningsstandarder eller ignoreres bredt?
· er tilgængelig information om grundvandets kvalitet (især nær potentielle forurenende aktiviteter såsom intensivt landbrug, husdyr, bortskaffelsessteder for fast affald osv.)?
· er der nogen indirekte dokumentation, såsom forekomsten af vandrelaterede sygdomme?
· hvilken andel af kunstvandede arealer påvirkes af saltvandsforsyning og vandlogning? Hvordan påvirker dette udbyttet?
· er der internationale konsekvenser for kvaliteten af vand, der udledes?
5. Fremtidige forsyningsmuligheder
· er vandmyndighederne forpligtet ved lov til at levere vand af en bestemt standard?
· er fremtidige vandforsyningsmuligheder betydeligt vanskeligere, dyrere eller miljøskadelige end nylige og nuværende projekter?
· indebærer de vanskelige internationale forhandlinger eller risikerer de at overtræde internationale aftaler?
6. ANVENDELSESEFFEKTIVITET
· hvor effektivt anvendes vand i de forskellige sektorer i henhold til relevante tekniske eller internationale målestokke?
· hvordan fungerer kunstvandet landbrug, når det vurderes af:
* systemets effektivitet, f.eks. den andel vand, der kommer ind i systemet, der faktisk anvendes på afgrøder (snarere end tabt ved fordampning og lækage);
* agronomiske normer, f. eks. mængden af vand, der påføres pr. hektar af en bestemt afgrøde, eller afgrødeproduktion pr. kubikmeter vand leveret; og
* økonomiske foranstaltninger, F. eks. de gennemsnitlige og marginale økonomiske værdier pr. enhed (m3) anvendt vand.
· hvilken andel vand, der kommer ind i systemet, er ikke beregnet til i bysystemer?
· hvor udbredt er vandeffektive forbrugsapparater (f. eks. toiletter med lav skylning)?
· hvor stor en andel af forbruget er ikke-væsentlige anvendelser i relativt velhavende områder (f. eks. Bilvask, havevanding) i vand-knappe samfund?
· kunne foranstaltninger til forbedring af effektiviteten af vandforbruget i de forskellige sektorer træffes relativt let og til lave omkostninger sammenlignet med udviklingen af nye forsyninger? I så fald, hvad er hindringerne for at træffe sådanne foranstaltninger?
7. Sektorens finansielle resultater
· skaber vandsektoren eller vigtige dele af den store og voksende budgetunderskud?
· dækker sektoren eller vigtige dele af den ikke de tilbagevendende drifts-og vedligeholdelsesomkostninger?
· hvad er udsigterne for sektoren, der genererer sine egne midler til fremtidige investeringer i udskiftning og udvidelse af faciliteter?
· hvad er udsigterne for, at vandsektoren tiltrækker eksterne koncessionsfonde til finansiering af planlagt og krævet udvikling?
8. International følsomhed og forpligtelser
· er der en betydelig international dimension i nogen af de beslutninger, der skal træffes om vand?
· kan beslutninger om vand, der påvirker et andet land, fremkalde en reaktion med betydelige diplomatiske, politiske eller økonomiske omkostninger?
· kunne abstraktion fra eller forurening af vand i et internationalt vandområde udsætte landet for juridiske dragter fra private borgere eller offentlige organer andre steder?
9. KONFLIKTSYMPTOMER
· er der tegn på voksende konkurrence om vand mellem forskellige regioner, sektorer eller anvendelser?
· bryder sædvanlige holdninger og praksis ned, såsom fælles rengøring af vandingskanaler?
· løses denne konkurrence på en relativt produktiv måde (f. eks., gennem udvikling af markeder, prisændringer, accept af effektiv integreret planlægning, vækst i vandeffektiv adfærd), eller fører det til retssager, ulovlige handlinger, trængsler eller civil uro?
· sker tildelingen af knappe vand på måder, der beskytter de fattiges og nødlidendes legitime interesser, tjener folkesundheden og sikrer dens mest produktive anvendelse?
10. Strukturelle og institutionelle ændringer
· er regeringen forpligtet til juridiske og institutionelle ændringer, der påvirker vandsektoren, f. eks. som et resultat af valgløfter, strukturtilpasningsprogrammer, regerings decentralisering eller behovet for at reducere budgetunderskud eller lønninger i den offentlige sektor?
· hvad vil konsekvenserne for vand af forventede reformer i jordbesiddelse, vandrettigheder osv.?
· er privatisering planlagt til vandsektoren? Hvilken form er det sandsynligt at tage?