menneskerettigheder og miljø

menneskerettigheder og miljø er uløseligt forbundet: et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø er afgørende for at nyde vores menneskerettigheder; mens forurenede, farlige og ellers usunde miljøer potentielt krænker vores menneskerettigheder. Regeringerne skal beskytte og fremme, og virksomhederne skal respektere miljørettighederne, hvis vi ønsker at tackle miljømæssige udfordringer.

miljørettigheder er ikke abstrakte, fjerntliggende, irrelevante begreber; de er målbare, fremtrædende og funktionelle aspekter af samfundet og dets økologi. Mere end 100 lande inkorporerer forfatningsmæssige rettigheder til et sundt miljø. Når miljørettighederne krænkes, lider mennesker og planeten af nedsat sundhed og velvære.

menneskerettighedsdag 2021

hvert år den 10.December fejrer verden menneskerettighedsdagen, den dag, hvor FN ‘ s Generalforsamling i 1948 vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Dette års menneskerettighedsdag tema vedrører ” lighed “og artikel 1 i UDHR –” alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.”Med principperne om lighed og ikke-diskrimination i centrum for menneskerettighederne har dette års tema til formål at adressere og finde løsninger på dybt rodfæstede former for diskrimination, der har ramt de mest sårbare mennesker i vores samfund. Det betyder at mindske uligheden ved at fremme alle menneskerettigheder for alle. Det betyder at opbygge bedre, mere retfærdige og grønnere samfund, der opløfter og styrker de mest sårbare.

i lyset af miljøforringelse, herunder den tredobbelte krise med klimaændringer, forurening og tab af biodiversitet, betyder lighed for alle også at fremme retten til et sundt miljø og klimaretfærdighed. Disse virkninger påvirker uforholdsmæssigt personer, grupper og folk i sårbare situationer og forværrer eksisterende uligheder, der negativt påvirker menneskerettighederne for nuværende og fremtidige generationer. Som opfølgning på FN ‘ s Menneskerettighedsråds anerkendelse af menneskerettighederne til et rent, sundt og bæredygtigt miljø tager International Geneve omgående skridt til at respektere, beskytte og opfylde denne ret. En sådan handling bør være hjørnestenen i en ny menneskerettighedsbaseret økonomi, der vil producere et grønt opsving fra COVID-19 og en retfærdig overgang.

forskellige begivenheder fandt sted i Geneve for at fejre menneskerettighedsdagen 2021 og uddybe forbindelserne mellem menneskerettighederne og miljødagsordener. Optagelse, oversigt og flere ressourcer er tilgængelige.

  • naturbaserede løsninger og mennesker | Geneve naturbaserede løsninger dialoger | GEN& IUCN | 6. December 2021
  • Hvordan kan vi bedre beskytte og fremme menneskerettighederne i den globale Biodiversitetsramme efter 2020? / Panel på højt niveau / FFP, Sverige, IIFB, GYBN, IUCN & GEN / 8 December 2021

International Geneves rolle

Geneve er det vigtigste internationale knudepunkt for menneskerettighedsspørgsmål, og størstedelen af internationale universelle menneskerettighedsorganer er baseret her.

De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd

De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd er et mellemstatsligt organ inden for De Forenede Nationers system, der består af 47 stater, der er ansvarlige for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder over hele kloden. Det har evnen til at diskutere alle tematiske menneskerettighedsspørgsmål og situationer, der kræver opmærksomhed hele året. FN ‘s Menneskerettighedsråd mødes på FN’ s kontor i Geneve.

Kontoret for højkommissæren for Menneskerettigheder

Kontoret for højkommissæren for Menneskerettigheder (OHCHR) er den førende FN-enhed om menneskerettigheder og repræsenterer verdens forpligtelse til at fremme og beskytte hele spektret af menneskerettigheder og friheder, der er beskrevet i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. OHCHR er hjemsted for sekretariater for internationale menneskerettighedstraktatorganer og FN ‘ s Menneskerettighedsråd.

Michelle Bachelet er højkommissær for Menneskerettigheder, ofte kendt som FN ‘ s menneskerettighedschef.

Traktatorganer

menneskerettighedstraktatens organer er udvalg af uafhængige eksperter, der overvåger gennemførelsen af de centrale internationale menneskerettighedstraktater. Hver stat, der er part i en traktat, er forpligtet til at tage skridt til at sikre, at alle i staten kan nyde de rettigheder, der er fastsat i traktaten.

i øjeblikket er der 10 traktatorganer, der er oprettet ved ni internationale menneskerettighedstraktater og en valgfri protokol . Traktatorganerne er sammensat af uafhængige eksperter med anerkendt kompetence inden for menneskerettigheder, der udpeges og vælges for faste perioder, der kan fornyes på fire år af Statspartier.

for nylig glædede FN ‘ s menneskerettighedseksperter sig også over den forestående ikrafttræden af den første menneskerettighedstraktat på miljøområdet i Latinamerika og Caribien, kendt som Escas-aftalen, og priste den som en banebrydende Pagt for at bekæmpe forurening og sikre et sundt miljø. Aftalen omfatter også stærk beskyttelse af oprindelige folk og menneskerettighedsforkæmpere på et tidspunkt, hvor de er udsat for hidtil usete niveauer af vold.

universel periodisk gennemgang

den universelle periodiske gennemgang (UPR) er en unik proces, der involverer en gennemgang af menneskerettighedsoptegnelserne i alle FN-medlemslande. UPR er en statsdrevet proces i regi af Menneskerettighedsrådet, som giver hver stat mulighed for at erklære, hvilke handlinger de har taget for at forbedre menneskerettighedssituationen i deres lande og for at opfylde deres menneskerettighedsforpligtelser.

Århus-konventionen

Århus-konventionen om adgang til information, offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, som UNECE er vært for, afsætter også en del af sit arbejde med beskyttelse af miljøforsvarere. I Latinamerika arbejder vi i samme retning.

særlige rapportører

særlige procedurer

der er andre typer organer om menneskerettigheder, såsom de særlige procedurer, der er uafhængige.

særlig rapportør om Menneskerettigheder og miljø

David R. Boyd er den nuværende Særlige rapportør om Menneskerettigheder og miljø med følgende mandat:

  • fortsæt med at studere menneskerettighedsforpligtelserne i forbindelse med nydelsen af et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø
  • fortsæt med at identificere, fremme og udveksle synspunkter om god praksis i forbindelse med menneskerettighedsforpligtelser og forpligtelser til at informere, støtte og styrke miljøpolitikken, især inden for miljøbeskyttelse
  • fremme og rapportere om realiseringen af menneskerettighedsforpligtelser i forbindelse med nydelsen af et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø og for at formidle sine resultater af bl. a., fortsat at lægge særlig vægt på praktiske løsninger med hensyn til deres gennemførelse
  • arbejdet med at identificere udfordringer og hindringer for fuld realisering af menneskerettighedsforpligtelser i forbindelse med nydelse af et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø og beskyttelseshuller hertil, herunder i forbindelse med bæredygtig udvikling
  • fortsæt med at bidrage til og deltage i konferencer og møder, der er relevante for mandatet, herunder på De Forenede Nationers Miljøforsamling
  • udvikle en dialog med alle relevante interessenter for at forbedre offentlig bevidsthed om menneskerettighedsforpligtelserne i forbindelse med nydelse af et miljø
  • gennemføre landebesøg og reagere hurtigt på invitationer fra Stater

særlig rapportør om konsekvenserne for menneskerettighederne af miljømæssigt forsvarlig forvaltning og bortskaffelse af farlige stoffer og affald

Marcos A. Orellana er den nuværende Særlige rapportør om farlige stoffer og affald (dvs.giftige stoffer). Den særlige rapportør er en uafhængig ekspert udpeget af Menneskerettighedsrådet og påtager sig følgende hovedopgaver:

  • udføre forskning og analyse, der skal præsenteres i separate tematiske rapporter til Menneskerettighedsrådet og generalforsamlingen;
  • foretage landebesøg og rapportering om situationen i disse lande i forhold til mandatets bekymringer;
  • Send breve til regeringer, virksomheder og andre relevante enheder vedrørende menneskers faktiske eller potentielle eksponering for farlige stoffer og affald og andre relaterede konsekvenser, såsom dem, der vedrører manglende information, deltagelse og adgang til retsmidler.

særlig rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere

Mary Lovlor er den nuværende Særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere med følgende mandat:

  • fremme en effektiv gennemførelse af FN-erklæringen om menneskerettighedsforkæmpere i samarbejde og dialog med regeringer og andre aktører
  • Undersøg udviklingen og udfordringerne om retten til at fremme og beskytte menneskerettighederne og søge, modtage og reagere på oplysninger om situationen for menneskerettighedsforkæmpere
  • Anbefal effektive strategier til bedre beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere
  • Integrer et kønsperspektiv og vær særlig opmærksom på kvindelige menneskerettighedsforkæmpere

i 2019 blev en beslutning vedtaget ved konsensus på Menneskerettighedsrådet om beskyttelse af de mennesker, der handler for miljøet. Det er blevet efterfulgt af en køreplan for at se, hvordan forskere, akademikere, stater og civilsamfundet på internationalt plan kan gå sammen for at sikre, at de voksende tendenser i angreb mod mennesker, der forsvarer miljøet, herunder officielle statslige embedsmænd, rangers og folk fra civilsamfundet.

særlig rapportør om Menneskerettighederne til sikkert drikkevand og sanitet

Pedro Arrojo-Agudo er den særlige rapportør om menneskerettighederne til sikkert drikkevand og sanitet med følgende mandat:

  • fokus på spørgsmålet om menneskerettighedsforpligtelser i forbindelse med adgang til sikkert drikkevand og sanitet;
  • udføre tematisk forskning
  • gennemføre landemissioner
  • indsamle god praksis
  • arbejde med udviklingsudøvere om gennemførelsen af rettighederne til vand og sanitet

den 28.juli 2010 anerkendte FN ‘ s Generalforsamling gennem Resolution 64/292 eksplicit menneskerettighederne til vand og sanitet og anerkendte, at rent drikkevand og sanitet er blevet er afgørende for realiseringen af alle menneskerettigheder. Resolutionen opfordrer stater og internationale organisationer til at tilvejebringe finansielle ressourcer, hjælpe kapacitetsopbygning og teknologioverførsel til at hjælpe lande, især udviklingslande, med at levere sikkert, rent, tilgængeligt og overkommeligt drikkevand og sanitet til alle.

særlig rapportør om Menneskerettigheder og klimaændringer

på Menneskerettighedsrådets 48.samling i Oktober 2021 har stater vedtaget en beslutning om fastlæggelse af mandatet for en særlig rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettigheder i forbindelse med klimaændringer.

takket være kernegruppens utrættelige indsats bag resolution 47/24 blev muligheden for at oprette en ny særlig procedure, der adresserer de negative virkninger af klimaændringer, sat på Rådets dagsorden og blev vedtaget med 42 stemmer for, 1 imod og 4 hverken for eller imod. Op 15 i denne resolution giver den drivkraft, der er nødvendig i Rådet for at drøfte fastlæggelsen af mandatet for en særlig rapportør om klimaændringer og menneskerettigheder, og det lederskab, det har brug for at reagere på den trussel, som klimaændringer udgør for menneskerettighederne.

ret til et sundt miljø

en appel til Menneskerettighedsrådet om straks at anerkende alles ret til et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø blev delt med alle medlemsstater forud for HRC45. Denne appel med titlen” tiden er nu ” er blevet underskrevet af mere end 1.150 organisationer fra civilsamfundet, sociale, miljømæssige, unge, ligestilling mellem kønnene og menneskerettighedsbevægelser, fagforeninger, oprindelige folk og lokalsamfund fra mere end 100 lande. Opkaldet blev formidlet på HRC46 i en fælles NGO-erklæring.

den 9.Marts 2021 opfordrede over 60 nationer HRC til at anerkende retten til et sundt miljø og flytte et skridt tættere på at tilføje en ny universel menneskerettighed, der også gavner planeten til listen. Samtidig afgav FN ‘ s miljøprogram en fælles erklæring på vegne af 15 FN-enheder, der opfordrede til global anerkendelse, implementering og beskyttelse af menneskerettighederne til et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø.

på Menneskerettighedsrådets 48. session anerkendte stater for første gang, at det at have et rent, sundt og bæredygtigt miljø er en menneskerettighed. Resolution A / HRC / 48 / L. 23 Rev. 1 fremsendt af kernegruppen om Menneskerettigheder og miljø – Costa Rica, Maldiverne, Marokko, Slovenien og Sverige – blev vedtaget med 43 stemmer for og 4 hverken for eller imod.

FN ‘s særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø David Boyd har kaldt HRC’ s anerkendelse af menneskerettighederne til et sundt miljø et historisk gennembrud, der har potentialet til at forbedre livet for alle på planeten.

verdens fremtid ser lidt lysere ud i dag. FN har i en historisk udvikling for første gang erkendt, at alle overalt har en menneskerettighed til at leve i et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø. Læs hele artiklen →

Geneve Roadmap

i 2020 diskuterede FN-programmer, miljøforsvarere, ngo ‘ er og akademiske institutioner, hvordan man mobiliserer det internationale samfund til at støtte miljøforsvarere. På verdensplan går de ind for sunde miljøer – ikke kun for deres egne lokalsamfund, men for alle. På trods af deres indsats forbliver miljømæssige menneskerettighedsforkæmpere (Ehrd ‘ er) meget sårbare og under stigende angreb over hele kloden.

mens der er forskellige organisationer, der har implementeret forskellige projekter for at beskytte miljøforsvarere og styrke brugen af miljørettigheder, er nogle af disse initiativer fragmenterede. Derfor kom FN ‘ s programmer og partnere sammen for at koordinere eksisterende forsvarsbeskyttelsesprogrammer og udvikle en Geneve-køreplan.

Geneve-køreplanen søger at sikre en effektiv gennemførelse af retten til at handle til beskyttelse af miljøet. Det sigter mod at skabe en kollektiv platform, hvor initiativer og forpligtelser fra regeringer, civilsamfund, forskning og akademi og private aktører kan støtte hinanden.

med støtte fra Fiji, Norge og i samarbejde med ngo ‘ er og akademiske partnere arrangerede Geneve-Miljønetværket sidearrangementer til HRC43 i februar 2020 og HRC46 i Marts 2021 med det formål at styrke dialogprocessen i Geneve-køreplanen for gennemførelsen af Resolution 40/11. Den seneste begivenhed identificerede milepæle i 2021 som flere begivenheder på den internationale scene, der tilbyder kritiske muligheder for realisering af Geneve-køreplanen, både på regionalt og globalt plan.

klimaændringer

klimaændringer er en eksistentiel trussel for mennesker og planeten. Dens skadelige virkninger undergraver den fulde nydelse og realisering af alle menneskerettigheder og påvirker uforholdsmæssigt dem, der allerede er i sårbare situationer. I løbet af de seneste år har Menneskerettighedsrådet vedtaget resolutioner og drøftelser om specifikke aspekter af klimaændringer, mens den særlige rapportør bidrog med rapporter om specifikke tematiske vinkler inden for deres mandater.

Menneskerettighedsrådet har bidraget til at øge bevidstheden om forbindelserne mellem menneskerettigheder og klimaændringer ved successive og målrettede præciseringer af måderne, hvorpå klimaændringer påvirker menneskerettighederne, herunder gennem vedtagelse af en række resolutioner relateret til klimaændringer og menneskerettigheder. OHCHR offentliggjorde også et faktablad om”Ofte stillede spørgsmål om menneskerettigheder og klimaændringer”

i 2010 har en alliance af civilsamfundsorganisationer opfordret HRC til at etablere et mandat for en ny FN ‘ s Særlige rapportør om Menneskerettigheder og klimaændringer for bedre at beskytte rettighederne for dem, der er i frontlinjen for klimapåvirkninger. Denne opfordring blev gentaget af Climate Vulnerable Forum – en alliance af stater, der er stærkt påvirket af klimaændringer – på 2019 partskonference (COP) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og i mange andre sammenhænge af forskellige grupper af stater og civilsamfundsorganisationer.

i 2020 lancerede Center for international miljølovgivning (CIEL) og Franciscans International (FI) i samarbejde med Friedrich-Ebert-Stiftung (Fes) Geneve-kontoret en række aktiviteter for at vurdere, hvordan en ny FN-særlig Rapportør med mandat til klimaændringer effektivt kunne støtte arbejdet i civilsamfundet og oprindelige folks organisationer, der allerede arbejder med disse spørgsmål. Baseret på regionale konsultationer rundt om i verden offentliggjorde de en rapport, der fremhævede centrale anbefalinger til mandatets institutioner.

opfordringen til et mandat om menneskerettigheder og klimaændringer blev gentaget på HRC46 af en koalition af 55 stater i en fælles erklæring. Geneve Interfaith Forum on Climate Change, miljø og Menneskerettigheder – en gruppe trosbaserede organisationer, der samles for at bekræfte ansvaret for hver tro og åndelig tradition for at passe på miljøet-præsenterede også en erklæring til støtte for mandatet.

takket være kernegruppens utrættelige indsats bag resolution 47/24 blev muligheden for at oprette en ny særlig procedure, der adresserer de negative virkninger af klimaændringer, sat på dagsordenen for Menneskerettighedsrådets 48.session og blev vedtaget med 42 stemmer for, 1 imod og 4 hverken for eller imod.

De Forenede Nationers Miljøprogram og Menneskerettigheder

De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) arbejder for at fremme den inkluderende og effektive implementering af miljølovgivningen gennem beskyttelse af miljøforsvarere, styrkelse af juridiske rammer, opbygning af relevante interessenters kapacitet og fremme universel anerkendelse af retten til et sundt miljø.

da miljøspørgsmål er vokset inden for Menneskerettighedsrådets arbejde, har der været en aftale mellem højkommissæren og den administrerende direktør for UNEP. Et af resultaterne af dette tætte samarbejde er publikationen om svaret på Covid kaldet: “Menneskerettigheder, Miljø og Covid-19”. Det giver nøgleelementerne til, hvordan miljøet og menneskerettighederne hænger sammen i, hvad der skete med Covid og også med udviklingen af Covid-svaret.

UNEP-og OHCHR-aftale

i 2019 har UNEP og OHCHR prioriteret indsatsen for at fremme og beskytte miljø-og menneskerettigheder med underskrivelsen af en ny samarbejdsaftale. Lederne for de to FN-organer var enige om, at selv om mere end 150 lande har anerkendt menneskerettighederne til et sundt miljø i deres forfatninger, nationale love og retspraksis eller gennem regionale aftaler, er der behov for betydeligt mere arbejde for at informere beslutningstagere, retsinstitutioner og offentligheden om de forskellige måder, de kan gribe ind for at opretholde denne ret.

styrket samarbejde vil sigte mod at fremme bedre beskyttelse af miljømæssige menneskerettighedsforkæmpere og deres familier, der ofte står over for vold – herunder drab og seksuel vold, smørekampagner og andre former for intimidering. Partnerskabet vil også tilskynde til større accept af ledere og regeringer af menneskerettighederne til et sundt miljø, der forfølger bestræbelser på at opnå global anerkendelse. Det vil søge at øge støtten til nationale regeringer til at fremme menneskerettighedsbaserede politikker, især med hensyn til bæredygtig forvaltning af naturressourcer, udviklingsplanlægning og indsats til bekæmpelse af klimaændringer.

for at støtte det voksende praksisfællesskab mellem de to enheder udarbejder UNEP og OHCHR opdateringer i environment Rights Bulletin. Det viser bedste praksis relateret til processer på land, regionalt og globalt niveau af relevans for menneskerettigheds-miljø-forbindelsen. Den seneste udgave, der blev offentliggjort i Oktober 2021, indeholder globale opdateringer og ressourcer samt et fokuseret afsnit om biodiversitet udarbejdet i anledning af åbningen af CBD COP15.

læring

Introduktion til menneskerettigheder og miljø

UNITAR / UNEP / InforMEA

kurset Introduktion til menneskerettigheder og miljø dækker forholdet mellem menneskerettigheder og miljø; forklarer grundlaget for anvendelse af menneskerettigheder på miljøspørgsmål og de proceduremæssige og materielle forpligtelser i forbindelse med miljøet; og giver eksempler på forfatninger, der har indarbejdet en ret til et sundt miljø, god praksis inden for proceduremæssig og materiel miljøbeskyttelse.

miljøforkæmpere

InforMEA

Kurset fokuserer på miljøforsvarernes krise.

Ressourcer

  • Bulletin For Miljørettigheder-Særligt Tema: Biodiversitet | UNEP & OHCHR | tredje udgave, oktober 2021
  • stor sejr for miljørettigheder i FN ‘s Menneskerettighedsråd | Geneva Solutions | 8 oktober 2021
  • miljø @ 48th Session i FN’ s Menneskerettighedsråd | Geneva Miljønetværk | 8 oktober 2021
  • HRC48 Sidebegivenhed – plast og Menneskerettigheder | Geneva Miljønetværk | 23 September 2021
  • HRC48 SIDEBEGIVENHED – retten til videnskab i forbindelse med giftige stoffer | Geneve miljønetværk | 22. september 2021
  • HRC48 sidebegivenhed – håndtering af de negative virkninger af Klimaændringer om fuld og effektiv nydelse af menneskerettighederne | Geneva Miljønetværk | 15. September 2021
  • hrc46 side event – Geneva Roadmap 40/11 – miljømæssige menneskerettighedsforkæmpere – milepæle og muligheder i 2021 | Geneva Miljønetværk | 9. Marts 2021
  • hrc46 side event – menneskerettigheder afhænger af en sund biosfære | Geneva Miljønetværk | 5. Marts 2021
  • menneskerettigheder og Menneskerettigheder Miljø | UNEP | 9. December 2020
  • vinderne af Goldmans miljøpris 2020 | The Guardian | 30. November 2020
  • hvorfor alle menneskerettigheder afhænger af et sundt miljø | David Boyd | samtalen | 27. oktober 2020
  • reaktion på behovene hos Miljøforsvarere og civilsamfundet | UNEP | 22. April 2020
  • Menneskerettighedsrådet diskuterer retten til et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø og udenlandsk gæld | OHCHR | 2. marts 2020
  • Hrc43 Sidebegivenhed – god praksis om retten til et sundt miljø og de næste skridt | Geneve miljø netværk | 28 februar 2020
  • hrc43 side begivenhed – miljø – menneskerettighedsforkæmpere krise-mod en Geneve vej Kort / Geneva Miljønetværk / 27. februar 2020
  • University of Geneva: værksted og offentlig Rundbordsstøttende Miljøforsvarere
  • ICCA – konsortiet støtter den globale bevægelse for oprindelige folk’ & lokale samfunds kollektive livsområder (iccas). Disse er under stigende trussel, ligesom deres vogtere. Konsortiet forsøger at reagere via flere initiativer.
  • International Land Koalition: en global alliance af civilsamfundet & mellemstatslige organisationer, der arbejder sammen om at realisere jordforvaltning for & med mennesker på landeniveau, der imødekommer behov & beskyttelse af rettigheder for dem, der bor på & fra jorden.
  • i 2018 lancerede UNEP politikken til fremme af større beskyttelse af Miljøforsvarere.
  • i 2018 lancerede UNEP også Miljørettighedsinitiativet, der sigter mod at bringe miljøbeskyttelse tættere på folket ved at hjælpe statslige og ikke-statslige aktører med at fremme, beskytte og respektere miljørettigheder.
  • Environment-rights.org er en kollaborativ ressource portal for miljømæssige menneskerettighedsforkæmpere. Det er designet som en ‘levende’ platform, konstant opdateret og udvidet.
  • Not1More (N1M) er en miljøkampagnegruppe grundlagt i 2016, der støtter frontline miljøforsvarere og undersøger de grundlæggende årsager til miljøkonflikt.
  • Nultoleranceinitiativet, der blev lanceret i 2019, søger at tackle vold, intimidering og drab på oprindelige folk & andre menneskerettighedsforkæmpere i globale forsyningskæder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.