lad os opretholde Kristus, hans Folk og hans sag om retfærdighed og forløsning; lad os opretholde hinanden i det rigtige og formane venligt hinanden med hensyn til forseelser, så vi kan være venner og frelser på Sions Bjerg, den ene for den anden, og at vi kan hjælpe de svage og styrke dem, opmuntre de tvivlsomme og bringe lys til deres rette forståelse, så vidt det er muligt, så vi kan være medvirkende til af Gud om at være frelser blandt mennesker. Ikke at vi har magt til at redde mænd. Vi har ikke; men vi har magt til at vise dem, hvordan de kan opnå frelse gennem lydighed mod Guds love. Vi kan vise dem, hvordan de skal vandre for at blive frelst, for vi har ret til at gøre det, vi har viden og forståelse for, hvordan vi gør det, og det er vores privilegium at undervise det … ved eksempel såvel som ved forskrift blandt vores medarbejdere, uanset hvor vi er i verden.15
vores mission har været at redde mænd. Vi har arbejdet … for at bringe mennesker til kundskab om Jesu Kristi evangelium, for at bringe dem til omvendelse, til lydighed mod kravene i Guds lov. Vi har bestræbt os på at redde mennesker fra fejl, for at overtale dem til at vende sig væk fra det onde og lære at gøre godt.16
vores mission er at redde, at bevare fra det onde, at ophøje menneskeheden, at bringe lys og sandhed ind i verden, at sejre over jordens folk til at vandre retfærdigt for Gud og ære ham i deres liv.17
testen … af vores sjæls storhed er … at blive søgt i vores evne til at trøste og trøste, vores evne til at hjælpe andre, snarere end i vores evne til at hjælpe os selv og samle andre ned i livets kamp.18
vi bør altid sigte mod at hjælpe til sejr—ikke at besejre dem! Vores mål er det evige liv – vores mål om at løfte menneskeheden—ikke at fornedre dem.19
vores opgave er at frelse verden, at frelse menneskeheden; at bringe dem i harmoni med Guds love og med retfærdighedens og retfærdighedens og sandhedens principper, så de kan blive frelst i vor Guds rige og til sidst blive ved lydighed mod evangeliets ordinancer, Guds Arvinger og Medarvinger med Jesus Kristus. Det er vores mission.20
vi vil ikke afslutte vores arbejde, før vi har frelst os selv, og da ikke før vi har frelst alt afhængigt af os; for vi skal blive frelser på Sions bjerg såvel som Kristus. Vi er kaldet til denne mission. De døde er ikke perfekte uden os, og vi er heller ikke uden dem. Vi har en mission at udføre for og på deres vegne; vi har et bestemt arbejde at gøre for at befri dem, der på grund af deres uvidenhed og de ugunstige omstændigheder, hvor de blev placeret, mens de var her, er uforberedte på evigt liv; vi er nødt til at åbne døren for dem ved at udføre ordinancer, som de ikke kan udføre for sig selv, og som er væsentlige for deres løsladelse fra “fængselshuset” for at komme ud og leve i overensstemmelse med Gud i ånden og blive dømt efter mennesker i kødet.21
arbejdet for vores døde, som profeten Joseph lagde på os med mere end almindeligt påbud, der instruerede os om, at vi skulle passe på de af vores slægtninge og vores forfædre, der er døde uden evangeliets viden, bør ikke overses. Vi bør benytte os af evangeliets hellige og potente ordinancer, som er blevet åbenbaret som væsentlige for lykke, frelse og forløsning for dem, der har levet i denne verden, da de ikke kunne lære evangeliet og er døde uden viden om det, og nu venter på os, deres børn, som lever i en tid, hvor disse ordinancer kan udføres, til at udføre det arbejde, der er nødvendigt for deres løsladelse fra fængselshuset. Ved vore anstrengelser for deres Skyld vil deres lænker falde fra dem, og mørket omkring dem vil forsvinde, for at lyset kan skinne over dem, og de skal I åndeverdenen høre det arbejde, som deres børn her har gjort for dem, og glæde sig sammen med jer i jeres udførelse af disse pligter.22
der er aldrig en tid, der vil aldrig komme en tid til dem, der holder præstedømmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, når mænd kan sige om sig selv, at de har gjort nok. Så længe livet varer, og så længe vi har evnen til at gøre godt, til at arbejde til Opbyggelse af Sion og til gavn for den menneskelige familie, bør vi med vilje give efter for de krav, der stilles af os til at gøre vores pligt, lille eller stor.23