Hvad er en netværksprotokol: typer og dens arbejde

en protokol kan defineres som et sæt regler i et computernetværk, der bruges til at behandle og formatere dataene. For computere fungerer disse protokoller som et fælles sprog, der kan bruge meget forskellige apparater såvel som programmer for at give dem mulighed for at tale med hinanden. Kommunikationen mellem to computere kan kun ske, hvis de bruger IP (Internet Protocol).

men hvis en af computerne bruger internetprotokol, vil de være ude af stand til at tale. Der er forskellige typer protokoller tilgængelige på internettet, som bruges til forskellige formål. Denne artikel diskuterer en oversigt over netværksprotokol og dens arbejde.

Hvad er en netværksprotokol?

netværksprotokoller er intet andet end et sæt regler, datastrukturer & konventioner, der bruges til at bestemme, hvordan enheder udveksler data i det samme netværk. Disse protokoller tillader to forskellige enheder at tale med hinanden bortset fra eventuelle forskelle i deres indvendige processer, design eller struktur.

i den nuværende digitale kommunikation spiller netværksprotokoller en nøglerolle, og også disse er hovedårsagen til, at vi let kan tale med mennesker i verden. Kommunikation mellem to enheder kan være mulig med disse protokoller på grund af de indbyggede forprogrammerede regler i udstyr og programmer på enheder.

netværksprotokol arbejder

før vi forstår begrebet netværksprotokoller, skal vi først kende OSI-modellen (Open Systems Interconnection). Modellen af åbne systemer sammenkobling opdeler kommunikationsprocessen mellem to netværksenheder i syv lag. I de 7 lag i en OSI-model kan der tildeles en opgave til hvert lag, hvor syv lag er uafhængige, så hver opgave kan udføres uafhængigt.

i en OSI-model er syv netværkslag adskilt i to grupper, nemlig øvre lag som 7, 6 & 5, mens nedre lag som 4, 3, 2, & 1. Her beskæftiger de øverste lag sig hovedsageligt med applikationsproblemerne, mens de nederste lag hovedsageligt beskæftiger sig med spørgsmål om datatransport.

i hvert lag af OSI-modellen diskuteres netværksprotokollernes funktion nedenfor.

netværksprotokoller i OSI

netværksprotokoller i OSI

Lag 7 (applikationslag netværksprotokoller)

dette er det menneskelige og computerinteraktionslag, hvor netværkstjenesterne kan få adgang til applikationerne.

lag 6 (præsentationslag netværksprotokoller)

dette lag sikrer, at dataformatet er anvendeligt eller ej, og hvor kryptering af data forekommer

lag 5 (Session Layer netværksprotokoller)

dette lag håndterer forbindelser, og det styrer sessioner såvel som porte

Lag 4 (Transport Layer netværksprotokoller)

dette lag sender dataene gennem transmissionsprotokoller som UDP & TCP

lag 3 (netværkslagsprotokoller)

dette lag beslutter at tage den fysiske bane af dataene

lag 2 (Datalinklag netværksprotokoller)

dette lag definerer dataformatet over netværket

lag 1: (fysiske lag netværksprotokoller)

dette lag sender en rå bitstrøm på det fysiske medium

netværksfunktionerne er mulige gennem protokoller. For eksempel er (IP) ansvarlig for at dirigere dataene ved at repræsentere datapakkernes kilde og destination. Internetprotokol vil gøre kommunikation mulig i netværk til netværk. Så denne protokol betragtes som en lag 3 eller netværkslagsprotokol.

TCP eller Transmission Control Protocol sikrer, at flytning af datapakker på tværs af netværk transmitterer ubesværet. Så TCP betragtes som en Lag 4-eller transportlagsprotokol. En pakke er en lille del af data, hvor alle data, der kan overføres på et netværk, kan adskilles i pakker.

netværksprotokoller liste

der er flere netværksprotokoller, der udfører følgende tre hovedhandlinger. Hver type er afgørende for at udnytte netværksenheder hurtigt og sikkert.

  • kommunikation
  • netværksstyring
  • sikkerhed

kommunikation

disse protokoller er ansvarlige for at tillade en række netværksenheder at interagere med hinanden. Anvendelserne af kommunikationsprotokoller inkluderer hovedsageligt både analog & digital kommunikation til forskellige formål som overførsel af filer mellem forskellige enheder til internetadgang. Kommunikationsprotokoller er klassificeret i forskellige typer som

  • automatisering
  • internetprotokol
  • Instant messaging
  • filoverførsel
  • Routing
  • Bluetooth

netværksstyring

netværksstyringsprotokoller Definer forskellige metoder, der kræves for at drive et computernetværk effektivt. Disse typer protokoller vil påvirke flere enheder over et enkelt netværk som servere, routere & computere for at sikre, at hver enkelt udfører optimalt. Hovedfunktionerne i disse protokoller Inkluderer hovedsageligt

  • forbindelse
  • sammenlægning af Link
  • fejlfinding

sikkerhed

sikkerhedsprotokoller eller kryptografiske protokoller fungerer hovedsageligt for at sikre, at computernetværket & de data, der transmitteres over det, er sikret mod ulovlige brugere. De vigtigste funktioner i sikkerhedsnetværksprotokoller er;

  • kryptering
  • enhedsgodkendelse
  • transport

netværksprotokol eksempel

netværksprotokoller kan identificeres, mens du bruger nogle elektroniske enheder. De mest almindeligt anvendte eksempler på netværksprotokoller er angivet nedenfor.

HTTP (Hypertekstoverførselsprotokol)

HTTP er en internetprotokol, der definerer, hvordan data kan overføres på internettet & bestemmer, hvordan bro.sere såvel som internetservere skal reagere på kommandoer. Denne form for protokol kommer til syne ved åbningen af URL ‘ er.

SSH (Secure Socket Shell)

denne SSH-protokol giver sikker adgang til en PC, selvom den bruger et usikkert netværk. Denne protokol bruges hovedsageligt af netværksadministratorer, der kræver håndtering af forskellige systemer fjernt.

SMS (Short Message Service)

denne type protokol blev dannet til at transmittere & modtag tekstbeskeder på mobilnetværk. Denne form for protokol refererer helt til meddelelser baseret på tekst. For videoer og billeder har vi brug for MMS (Multimedia Messaging Service).

typer af netværksprotokol

netværksprotokoller, der anvendes af forskellige netværkslag, diskuteres nedenfor.

netværksprotokoller i applikationslag

netværksprotokollerne, der anvendes i applikationslaget, inkluderer hovedsageligt DHCP, DNS, FTP, IMAP, HTTP, POP, SMTP, Telnet & SNMP.

DHCP

kommunikationsprotokollen som DHCP står for “Dynamic Host Configuration Protocol”, som gør det muligt for netværksadministratorer at computerisere opgaven med internetprotokoladresser inden for et netværk
i et internetprotokolnetværk har hver enhed, der opretter forbindelse til internettet, brug for en eksklusiv IP.

en protokol som DHCP giver netværkets administratorer mulighed for at distribuere IP-adresser fra et midtpunkt & rutinemæssigt sende den seneste IP-adresse, når en enhed er tilsluttet fra forskellige steder i netværket. Denne form for protokol fungerer på en klient-server model.

DNS

DNS-eller Domænenavnsystemprotokollen bruges til at hjælpe med at kortlægge eller ændre værtsnavne mod IP-adresser. Denne type protokol fungerer hovedsageligt på en klientservermodel og bruger en distribueret database over et hierarki af navneservere.

værter identificeres ud fra deres IP-adresser, men det er vanskeligt at huske en IP-adresse på grund af dens kompleksitet. IP ‘ er er også dynamiske, hvilket gør det endnu mere nødvendigt at kortlægge domænenavne til IP-adresser. DNS hjælper med at løse dette problem ved at konvertere domænenavne på hjemmesider til numeriske IP-adresser.

FTP

Filoverførselsprotokollen eller FTP tillader fildeling blandt eksterne & lokale værter, der fungerer oven på transmissionskontrolprotokollen. Denne form for protokol skaber hovedsageligt to TCP-forbindelser, nemlig data og kontrol. Dataforbindelsen bruges til at overføre den rigtige fil, mens kontrolforbindelsen overfører kontroloplysninger såsom instruktioner, hemmelige koder osv. Mens du overfører hele filen, fungerer disse forbindelser parallelt.

IMAP – Version4

IMAP (Internet Message Access Protocol) er en e-mail-protokol, der giver slutbrugere adgang til & kontrolmeddelelser, der er gemt på en server.

IMAP-protokollen sporer en klientservermodel for at give adgang til meddelelser fra forskellige klienter på en generel mailserver samtidigt. Denne type protokol omfatter forskellige operationer til sletning ,omdøbning af postkasser & oprettelse; bekræftelse af seneste meddelelser sletning af meddelelser permanent flagindstilling og fjernelse osv. Den nuværende IMAP-version er 4 revisioner 1.

POP – Version3

POP-eller Postkontorprotokollen er også en slags e-mail-protokol. Denne protokol bruges til at hente e-mails fra slutbrugeren fra e-mail-serveren til deres egen e-mail-klient. Når e-mails er hentet så de kan undersøges uden en internetforbindelse. Når e-mails flyttes i nærheden, kan de desuden fjernes fra serveren. Denne protokol er ikke designet til at udføre brede manipulationer gennem meddelelserne på serveren, ikke som IMAP4. Den nye version af denne POP er 3.

SMTP

SMTP eller Simple Mail Transfer Protocol er hovedsageligt designet til transmission af e-mail konsekvent såvel som effektivt. Denne form for protokol bruges til at sende e-mailen, mens andre protokoller som IMAP & POP bruges til at hente e-mails på siden af slutbrugeren.

denne protokol spiller en vigtig rolle i transmission og underretning af indgående e-mails mellem systemer. Ved at bruge denne protokol, en klient kan sende en e-mail til en ny klient på et lignende netværk via et relæ ellers indgangsport, der er tilgængelig for begge netværk.

Telnet

en applikationslagsprotokol som Telnet eller terminalemulering giver en bruger mulighed for at tale med en isoleret enhed. Installationen af en Telnet-klient kan udføres på brugerens maskine. Det gør det muligt for grænsefladen på en kommandolinje på en fjernmaskine at køre et Telnet-serverprogram.

Telnet-protokollen bruges typisk gennem netværksadministratorer til at få adgang til & styring af eksterne enheder. En fjernenhed kan tilgås ved at indtaste IP-adressen ellers fjernenhedens værtsnavn af en netværksadministrator.

SNMP

SNMP eller simpel Netværksstyringsprotokol er en applikationslagsprotokol. Denne protokols hovedfunktion er at håndtere forskellige noder, såsom arbejdsstationer, routere, servere, tænder for et internetprotokolnetværk. Denne form for protokol gør det muligt for administratorerne af netværket at observere et netværks ydeevne, genkende netværksfejl & fejlfinding af dem. Denne protokol indeholder tre komponenter, nemlig en SNMP agent, en administreret enhed & en SNMP manager.

agenten for SNMP kan være placeret på den administrerede enhed. Her er agenten intet andet end et programmodul, der indeholder information om ledelse & afkoder disse oplysninger i andre former, der er velegnede gennem lederen af SNMP. Denne manager præsenterer de opnåede oplysninger fra SNMP ‘ s agent, administratorer for at hjælpe netværket med at håndtere noder effektivt.

på nuværende tidspunkt er forskellige SNMP-versioner tilgængelige som SNMP v1, v2 & v3. De to første versioner indeholder nogle fælles funktioner, undtagen version 2 giver ekstra protokoloperationer. Denne version 3 giver sikkerhed & fjernkonfigurationskapacitet til de tidligere versioner.

præsentationslag netværksprotokol

netværksprotokollen, der bruges i præsentationslaget i OSI-modellen, er LPP eller Letvægtspræsentationsprotokol. Denne type protokol understøtter OSI-applikationstjenester inden for netværk. LPP er primært designet til en bestemt klasse af OSI-applikationer, som omfatter blot en ACSE (Association Control Service Element) & en ROSE (Remote Operations Service Element).

denne protokol gælder ikke for en person, hvis applikationskontekst er bredere, dvs.den inkluderer et pålideligt Overførselstjenesteelement.

Session Layer netværksprotokol

netværksprotokollen, der bruges i sessionslaget i OSI-modellen, er RPC eller Remote Procedure Call Protocol. Denne type protokol anmoder om en tjeneste fra et program inden for en fjerncomputer ved hjælp af et netværk, der bruges uden at forstå de grundlæggende netværksteknologier.

RPC-protokollen anvender UDP eller TCP til at holde meddelelserne blandt kommunikationsprogrammer. Denne type protokol fungerer også på klientservermodellen, hvor klienten er det anmodende program & serveren er programmet til levering af service.

Transport Layer netværksprotokoller

netværksprotokollen, der bruges i transportlaget i OSI-modellen, er TCP& UDP

TCP

TCP eller Transmission Control Protocol bruges i et transportlag til at levere en ensartet strømning samt grundlæggende forbindelsestjeneste til forskellige applikationer ved hjælp af sekventeret bekræftelse. Denne protokol er forbindelsesbaseret, men inden den transmitterer data, har den brug for en forbindelse mellem applikationer.

denne protokol giver bred fejlkontrol gennem strømstyring & bekræftelse af data. I denne protokol kan datapakkerne ankomme i rækkefølge i slutningen af modtageren. Ved at bruge denne protokol kan retransmission af datapakker, der går tabt, også være mulig.

UDP

UDP eller User Datagram Protocol er en forbindelsesløs protokol i transportlaget, der tilbyder en simpel meddelelsestjeneste. Sammenlignet med TCP inkluderer denne protokol strømningskontrol, ingen pålidelighed ellers funktioner til fejlgendannelse.

dette er egnet under forhold, hvor pålidelighedsmekanismerne i transmissionskontrolprotokollen ikke er påkrævet. Så der er ikke en mulighed for mistede datapakker retransmission.

Netværkslagsprotokoller

protokollerne, der anvendes i netværkslaget, er IP, IPv6& ICMP

IP

Internetprotokollen eller IP bruges i netværkslaget, der indeholder data om kontrol og adressering. Disse data er meget nyttige i pakke routing inden for et netværk. Denne protokol fungerer i cyklussen gennem TCP for at transmittere datapakker over computernetværket.

under denne protokol tildeles hver vært en 32-bit adresse inklusive to hoveddele som værten og netværksnummeret. Her genkender netværksnummeret et netværk, der tildeles via internettet, mens værtsnummeret genkender en vært oven på det netværk, der er tildelt via en administrator af netværket. Denne protokol er ansvarlig for overførsel af datapakkerne & TCP hjælper med at placere dem tilbage i den rigtige rækkefølge.

IPv6

IPv6 eller Internet Protocol version 6 er den nye version af netværkslagsprotokollen. Den vigtigste funktion af denne protokol er at besidde adressering samt kontroldata for at tillade pakker, der skal dirigeres inden for netværket. Denne form for protokol blev oprettet for at interagere med IPv4. Det forbedrer størrelsen på IP-adresserne fra 32-128 bit til understøttelse af høje adresseringsniveauer.

ICMP

ICMP står for Internet Control Message Protocol, der understøtter gennem forskellige netværksenheder til transmission af fejlmeddelelser såvel som operationelle data.

ICMP-meddelelser, der transmitteres inden for IP-datapakker, bruges hovedsageligt til meddelelser uden for båndet, der er forbundet med driften af netværket. Denne form for protokol bruges til at erklære netværksfejl, blokering & hjælper med fejlfinding.

Datalinklag netværksprotokoller

de netværksprotokoller, der anvendes i datalinklaget, er ARP & SLIP.

ARP

Arp-eller Adresseopløsningsprotokollen bruges til at hjælpe fra kort adresserne på internetprotokollen til fysisk maskine, der identificeres inden for det lokale netværk.

en ARP-cache er en tabel, der hovedsageligt bruges til at håndtere en forbindelse mellem hver internetprotokoladresse såvel som dens tilsvarende MAC-adresse. Denne type protokol giver lovene til at oprette disse forbindelser, & hjælper med at konvertere adresser på begge måder.

SLIP

SLIP eller seriel linje IP bruges hovedsageligt til serielle forbindelser af punkt-til-punkt gennem TCP/IP. Denne form for protokol bruges hovedsageligt til specifikke serielle links såvel som opkaldsformål. Denne protokol er ansvarlig for at aktivere routere og blandinger af værter til kommunikation med andre.

de fælles netværkskonfigurationer af SLIP protocol er vært til vært, vært til router & rute til router. Dette er en pakkeindramningsprotokol, og den definerer en række tegn, der strukturerer IP-datapakker over en sekventiel linje. Det tilbyder ikke pakketypeidentifikation, adressering, korrektion & påvisning af en fejl osv.

valget af den rigtige protokol afhænger hovedsageligt af applikationerne. Så efter at have diskuteret og verificeret alle protokoller inden for computernetværk, kan de bedste protokoller vælges ud fra kravet som følgende.

  • en kommunikationsprotokol som TCP/IP bruges til opstartsvirksomheder.
  • FTP-protokollen bruges til hurtig overførsel af effektive filer.
  • HTTPS bruges til sikkerhedsformål, og som overfører dataene over netværket.

når SNMP og administration af netværk stadig er meget udbredt, bliver det gjort mere effektivt, når de arbejder i kombination med UDP.

netværksprotokol standarder

regelsættet, der anvendes i datakommunikation til udveksling af data mellem forskellige enheder, er kendt som standarder for netværksprotokoller. Disse standarder er oprettet af forskellige standardorganisationer som ISO, IEEE, ANSI og mange flere. De standarder, der anvendes i netværksprotokol, er to typer, der inkluderer følgende.

  • de Facto Standard
  • de Jure Standard

i de Facto Standard er udtrykket De Facto intet andet end “ved kendsgerning eller ved konvention”. Disse standarder er ikke blevet accepteret af nogen organisation, men de vedtog standarder på grund af deres omfattende anvendelse. Lejlighedsvis, disse er ofte grundlagt af producenterne.

for eksempel har multinationale virksomheder som Google og Apple etableret deres egne politikker for deres produkter. Til fremstilling af deres produkter bruger de nogle netværksprotokol standarder.

i De Jure Standard er betydningen af “de Jure” “ved regler eller ved lov. Disse standarder er godkendt af anerkendte virksomheder som ISO, ANSI, IEEE osv. Disse standarder er vigtige at følge, hvis det er nødvendigt.

for eksempel er alle standardprotokoller i datakommunikation vigtige at følge og bruge, når de kræver UDP, SMTP, TCP, IP osv.

se dette link for at vide mere om transmissionsmedier i computernetværk.

se dette link for at vide mere om Computernetværksspørgsmål & svar

dette handler således om en oversigt over netværksprotokol, typer & netværksprotokol bruger. Disse protokoller er klassificeret i tre typer, nemlig netværksstyring, netværkskommunikation & netværkssikkerhed. Kommunikationsprotokoller omfatter hovedsageligt grundlæggende datakommunikationsværktøjer såsom HTTP og TCP/IP. Sikkerhedsprotokoller omfatter SFTP, SSL & HTTPS. Management protokoller håndtere & regel netværket ved hjælp af forskellige protokoller som SNMP & ICMP. Her er et spørgsmål til dig, hvad er netværksprotokol fejlen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.